Spring til indhold

Fra AC-ladning til ÅOP

Bilordbog

Klare danske forklaringer på de ord, en annonce, et værksted eller en finansieringsaftale forventer, at du allerede kender. Hvert opslag forklarer også, hvad du bør kontrollere.

Brug begreberne i søgningen

Overblik over bilordbogen

Begreber
120
Kategorier
5
Sprog
Dansk
Indhold
Kurateret

KILDE: Bilblikkets bilordbog · 21. aug 2026 · REDAKTIONELT INDHOLD

24 begreber

El og opladning

El og opladning

AC-ladning

Opladning med vekselstrøm, hvor bilens indbyggede lader omdanner strømmen til batteriet. Det er den normale metode ved hjemme- og destinationsladere.

Læs forklaringen

El og opladning

DC-hurtigladning

Opladning med jævnstrøm direkte til højvoltsbatteriet. Den bruges især på lange ture, fordi effekten normalt er højere end ved AC-ladning.

Læs forklaringen

El og opladning

Batterikapacitet

Den energimængde et højvoltsbatteri kan rumme, normalt angivet i kWh. Producenter kan oplyse enten brutto- eller nettokapacitet.

Læs forklaringen

El og opladning

Brugbar batterikapacitet

Den del af batteriets samlede kapacitet som bilen stiller til rådighed for kørsel. En buffer beskytter normalt batteriet ved meget høj og lav ladestand.

Læs forklaringen

El og opladning

Batteritilstand

En samlet vurdering af et batteris aktuelle kapacitet og funktion sammenlignet med da det var nyt. Målemetoden varierer mellem biler og testudbydere.

Læs forklaringen

El og opladning

SoH

State of Health er et mål for batteriets helbred, ofte udtrykt som procent af en referencekapacitet. Det er ikke det samme som den aktuelle ladestand.

Læs forklaringen

El og opladning

WLTP-rækkevidde

En standardiseret laboratoriemåling af en elbils rækkevidde. Den gør varianter sammenlignelige, men beskriver ikke alle temperaturer, hastigheder og kørselsmønstre.

Læs forklaringen

El og opladning

Ladeeffekt

Den hastighed energi kan overføres med under opladning, angivet i kW. AC- og DC-effekt er to forskellige grænser på samme bil.

Læs forklaringen

El og opladning

Ladekurve

Forløbet for bilens ladeeffekt gennem batteriets ladestand. Effekten falder normalt, efterhånden som batteriet bliver fyldt eller hvis temperaturen er ugunstig.

Læs forklaringen

El og opladning

10-80 % ladetid

Tiden en elbil bruger på at gå fra 10 til 80 procent under bestemte testforhold. Intervallet bruges, fordi hurtigladning typisk er mest effektivt dér.

Læs forklaringen

El og opladning

Varmepumpe

Et system der kan opvarme kabinen mere energieffektivt end ren elvarme under mange forhold. Gevinsten afhænger af temperatur og bilens konkrete system.

Læs forklaringen

El og opladning

Regenerativ bremsning

Når elmotoren bremser bilen og omdanner en del af bevægelsesenergien til strøm i batteriet. Mekaniske bremser bruges stadig, når behovet er større.

Læs forklaringen

El og opladning

En-pedalskørsel

En køreindstilling hvor bilen bremser markant, når speederen slippes. I nogle biler kan den standse helt; i andre kræves bremsepedalen til sidst.

Læs forklaringen

El og opladning

Type 2-stik

Det almindelige europæiske stik til AC-opladning af elbiler og plug-in hybrider. Stikket siger ikke i sig selv noget om bilens maksimale ladeeffekt.

Læs forklaringen

El og opladning

CCS

Combined Charging System kombinerer Type 2-delen med ekstra ben til DC-hurtigladning. Det er den udbredte europæiske hurtigladestandard for nyere elbiler.

Læs forklaringen

El og opladning

Hjemmeladning

Opladning ved egen bolig, typisk med en fast ladeboks og en installation dimensioneret til formålet. Pris og hastighed afhænger af abonnement, elpris og installation.

Læs forklaringen

El og opladning

Destinationsladning

Opladning mens bilen holder ved eksempelvis arbejde, hotel eller indkøb. Det er oftest AC-ladning og derfor langsommere end motorvejens hurtigladere.

Læs forklaringen

El og opladning

kWh

Kilowatt-time er en energienhed. I biler bruges den blandt andet til batterikapacitet og til at afregne den mængde strøm, der er leveret.

Læs forklaringen

El og opladning

kW

Kilowatt er en effektenhed. Den bruges både om motorens ydelse og om hvor hurtigt en bil kan modtage eller levere energi.

Læs forklaringen

El og opladning

Forbrug i kWh/100 km

Et mål for hvor meget elektrisk energi bilen bruger til at køre 100 kilometer under de angivne forhold. Lavere tal betyder normalt bedre energieffektivitet.

Læs forklaringen

El og opladning

Rækkeviddetab

Forskellen mellem en reference-rækkevidde og den rækkevidde bilen reelt leverer under bestemte forhold. Årsagen kan være vejr, hastighed, last, dæk eller batteriets alder.

Læs forklaringen

El og opladning

Forvarmning

Opvarmning af kabine og eventuelt batteri før afgang. Når bilen er tilsluttet, kan en del af energien komme fra elnettet i stedet for kørebatteriet.

Læs forklaringen

El og opladning

V2L

Vehicle-to-Load betyder, at bilen kan levere strøm til eksterne apparater via en adapter eller stikkontakt. Effekt og stik varierer mellem modeller.

Læs forklaringen

El og opladning

V2G

Vehicle-to-Grid er tovejsopladning, hvor bilen i princippet kan levere energi tilbage til elnettet. Det kræver støtte fra bil, lader, installation og markedsløsning.

Læs forklaringen

24 begreber

Motor og drivlinje

Motor og drivlinje

Benzin

Et flydende brændstof til gnisttændte forbrændingsmotorer. Forbrug, oktankrav og emissioner afhænger af motor og kørselsmønster.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Diesel

Et brændstof til kompressionstændte motorer, ofte med effektivitet ved længere ture og høj belastning. Moderne systemer kan have partikelfilter og AdBlue-rensning.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Mild hybrid

En forbrændingsbil hvor et mindre elsystem hjælper motoren og genvinder energi. Bilen kan normalt ikke køre meningsfuldt på el alene.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Hybrid

En bil med forbrændingsmotor og elmotor, som oplader sit mindre batteri under kørsel og bremsning. Den tilsluttes normalt ikke elnettet.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Plug-in hybrid

En hybridbil med større batteri, som kan oplades fra elnettet og køre en begrænset strækning på strøm. Den fortsætter på forbrændingsmotor, når det er nødvendigt.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Elmotor

En motor der omdanner elektrisk energi til bevægelse. Den leverer typisk drejningsmoment hurtigt og kan også genvinde energi under opbremsning.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Forhjulstræk

En drivlinje hvor motorkraften overføres til forhjulene. Løsningen er udbredt og kan give kompakt konstruktion og forudsigelig hverdagskørsel.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Baghjulstræk

En drivlinje hvor motorkraften overføres til baghjulene. Konstruktionen kan give en anden vægtfordeling og styrefornemmelse end forhjulstræk.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Firehjulstræk

En drivlinje der kan sende kraft til både for- og bagaksel. Systemet kan være permanent, behovsstyret eller opbygget med separate elmotorer.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Hestekræfter

En traditionel enhed for motoreffekt. I Danmark angives den ofte sammen med kW, hvor tallene beskriver samme ydelse i forskellige enheder.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Drejningsmoment

Motorens roterende kraft, normalt angivet i newtonmeter. Hvornår momentet er tilgængeligt, påvirker bilens oplevede trækkraft.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Slagvolumen

Det samlede rumfang som stemplerne bevæger sig gennem i en forbrændingsmotor, ofte angivet i liter eller kubikcentimeter. Det er ikke et direkte mål for effekt eller forbrug.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Turbolader

En kompressor drevet af udstødningsgas, som presser mere luft ind i motoren. Den kan øge effekt og effektivitet, men tilføjer også komponenter og varmebelastning.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Automatgear

En gearkasse der skifter uden manuel koblingspedal. Betegnelsen dækker flere teknikker, blandt andet momentomformer, dobbeltkobling og CVT.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Dobbeltkoblingsgear

En automatisk gearkasse med to koblinger, som forbereder næste gear for hurtige skift. Den kan opføre sig anderledes end en traditionel momentomformer ved lav fart.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

CVT-gearkasse

En trinløs gearkasse, der kan ændre udvekslingen uden faste geartrin. Motorlyd og omdrejninger kan derfor udvikle sig anderledes end hastigheden.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Manuel gearkasse

En gearkasse hvor føreren selv vælger gear og betjener koblingen. Slid på kobling og svinghjul afhænger blandt andet af brug og belastning.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Motorbremse

Den opbremsning der opstår, når speederen slippes, og drivlinjen modarbejder bilens bevægelse. Effekten varierer mellem gear, motorer og elektrisk regenerering.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Partikelfilter

Et filter i udstødningen, der opsamler partikler. Filteret skal med mellemrum regenerere ved at brænde ophobningen af under egnede driftsforhold.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

AdBlue

En urinstofbaseret væske som visse dieselbiler bruger i SCR-systemet til at reducere kvælstofoxider. Beholderen er adskilt fra brændstoftanken.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Euro-norm

En europæisk emissionsstandard for nye køretøjer på godkendelsestidspunktet. Normen siger noget om tilladte emissioner, men ikke nødvendigvis om bilens aktuelle tilstand.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

CO₂-udledning

Den oplyste mængde kuldioxid fra bilens energiforbrug under en testcyklus, typisk gram pr. kilometer for forbrændingsbiler. Tallet afhænger af testmetoden.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Cylinder

Det kammer i en forbrændingsmotor hvor stemplet bevæger sig og forbrændingen finder sted. Antallet af cylindre påvirker konstruktion, lyd og karakter, men afgør ikke kvalitet alene.

Læs forklaringen

Motor og drivlinje

Tandrem

En rem der synkroniserer centrale dele i mange forbrændingsmotorer. Den har normalt et tids- eller kilometerbaseret udskiftningsinterval.

Læs forklaringen

24 begreber

Pris og ejerskab

Pris og ejerskab

Udbudspris

Den pris sælgeren aktuelt annoncerer bilen til. Den er ikke nødvendigvis den endelige handelspris eller et udtryk for bilens markedsværdi.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Markedspris

Et vurderet prisniveau baseret på sammenlignelige biler og et bestemt tidspunkt. En seriøs vurdering bør vises som interval med datagrundlag og konfidens.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Prisafvigelse

Forskellen mellem bilens udbudspris og et valgt markedsniveau eller interval. Resultatet afhænger af hvilke biler der regnes som sammenlignelige.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Prishistorik

En tidslinje over observerede udbudspriser på den samme annonce. Den dokumenterer ændringer i annoncen, men ikke den endelige handelspris.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Værditab

Faldet i bilens værdi over en periode. Det er ofte en stor del af totaløkonomien og påvirkes af alder, kilometer, marked, model og teknologi.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Totaløkonomi

Et samlet billede af bilens omkostninger, typisk værditab, finansiering, energi, afgifter, forsikring og vedligehold. Resultatet afhænger af valgte forudsætninger.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Ejerafgift

En periodisk afgift knyttet til at eje et registreret køretøj. Beregningsgrundlaget afhænger blandt andet af bilens registreringstidspunkt og officielle data.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Grøn ejerafgift

En periodisk dansk afgift for visse biler, historisk beregnet ud fra brændstofforbrug. Andre registreringstidspunkter kan høre under andre afgiftsordninger.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Registreringsafgift

Den danske afgift der normalt indgår, når et køretøj registreres første gang i Danmark. Beregningen afhænger af gældende regler og bilens afgiftspligtige værdi.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Finansiering

En aftale hvor købet betales over tid med lån eller kredit. Den samlede pris består ikke kun af rente, men også gebyrer og vilkår.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

ÅOP

Årlige omkostninger i procent samler renter og en række obligatoriske kreditomkostninger i ét sammenligningstal. Tallet gælder for den konkrete låneaftale og løbetid.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Udbetaling

Det beløb køberen betaler ved aftalens start i stedet for at finansiere hele købsprisen. En større udbetaling reducerer normalt lånebehovet.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Restgæld

Det beløb der stadig skyldes på et lån eller en finansieringsaftale. Restgæld i et køretøj skal håndteres korrekt ved ejerskifte.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Leasing

En aftale hvor man betaler for at bruge bilen i en periode uden nødvendigvis at eje den. Risiko, service, kilometer og restværdi afhænger af leasingtypen.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Privatleasing

Leasing målrettet private, ofte med fast periode, kilometerpakke og afleveringsvilkår. Ejerskabet ligger normalt hos leasingselskabet.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Flexleasing

En leasingform hvor registreringsafgiften typisk betales forholdsmæssigt over leasingperioden efter gældende regler. Konstruktionen bruges ofte til dyrere biler.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Operationel leasing

En leasingform hvor udbyderen normalt bærer en større del af restværdirisikoen, og service kan være inkluderet. Bilen afleveres ved periodens slutning efter aftalens vilkår.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Finansiel leasing

En leasingform hvor leasingtageren ofte bærer mere risiko for restværdi, vedligehold og bilens afsætning efter perioden. Vilkårene varierer betydeligt.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Restværdi

Den forventede eller aftalte værdi af bilen ved slutningen af en periode. I visse leasingaftaler kan den få direkte økonomisk betydning for leasingtageren.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Førstegangsydelse

En betaling ved starten af en leasingaftale. Den er typisk ikke et depositum, der automatisk tilbagebetales ved aflevering.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Kilometeraftale

Den aftalte mængde kørsel i en leasing- eller serviceaftale. Afvigelser kan udløse betaling for overkilometer eller anden regulering.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Bilforsikring

Forsikring af ansvar og eventuelt skader på egen bil samt valgte tillægsdækninger. Pris og dækning afhænger af bil, fører, brug og selskab.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Selvrisiko

Den del af en dækket skade som forsikringstageren selv skal betale. Der kan gælde forskellige selvrisici for forskellige skadetyper.

Læs forklaringen

Pris og ejerskab

Serviceaftale

En aftale der dækker bestemte servicearbejder og eventuelt udvalgte sliddele i en periode. Indhold, kilometergrænser og undtagelser varierer.

Læs forklaringen

24 begreber

Historik og sikkerhed

Historik og sikkerhed

Garanti

Et løfte om bestemte rettigheder, hvis en dækket fejl opstår inden for vilkårene. Garanti er ikke det samme som de rettigheder, der følger af lovgivningen.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Fabriksgaranti

En garanti fra producenten eller dennes organisation på den nye bil og bestemte komponenter. Dækning og mulighed for overførsel varierer mellem mærker og markeder.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Batterigaranti

En særskilt garanti på el- eller hybridbilens højvoltsbatteri, ofte med både tids-, kilometer- og kapacitetsvilkår. Den dækker ikke nødvendigvis alle former for rækkeviddetab.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Stelnummer (VIN)

Vehicle Identification Number er køretøjets unikke identifikationsnummer. Det bruges til at koble variant, registrering, historik og dokumenter til den fysiske bil.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Registreringsnummer

Den aktuelle nummerpladekombination knyttet til et registreret køretøj. En bil kan skifte plade, så nummeret er ikke altid en permanent identitet.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Første registrering

Datoen hvor køretøjet første gang blev registreret til brug. Den kan afvige fra modelår og fra datoen for dansk registrering ved import.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Modelår

Producentens betegnelse for en versions produktionsperiode. Et modelår følger ikke altid kalenderåret eller første registreringsdato.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Periodisk syn

Den lovpligtige kontrol af blandt andet sikkerheds- og miljømæssige forhold på køretøjet med bestemte intervaller. Et godkendt syn er et øjebliksbillede, ikke en garanti for fremtidig stand.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Omsyn

En opfølgende kontrol efter at et køretøj ikke blev godkendt direkte ved syn. Omsynet fokuserer normalt på de forhold, der udløste kravet.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Kilometerhistorik

En række kilometerobservationer fra eksempelvis syn, service eller annoncer over tid. Den kan afsløre ulogiske spring, men kvaliteten afhænger af kilderne.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Servicebog

Dokumentation for udført vedligeholdelse efter bilens serviceplan. Den kan være fysisk, digital eller en kombination af fakturaer og værkstedsregistreringer.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Digital servicebog

Elektronisk servicehistorik lagret i producentens eller en udbyders system. Adgangen og detaljeringsgraden kan være begrænset til autoriserede aktører.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Tilbagekaldelse

En producentaktion hvor biler med en identificeret risiko skal kontrolleres, opdateres eller repareres. En kampagne kan være sikkerhedsrelateret eller teknisk.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

ABS

Et antiblokeringssystem der regulerer bremsetrykket for at modvirke låste hjul ved hård opbremsning. Systemet hjælper føreren med at bevare styrbarhed.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

ESC

Elektronisk stabilitetskontrol kan bremse enkelte hjul og reducere motorkraft for at hjælpe bilen tilbage mod førerens ønskede retning.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Adaptiv fartpilot

En fartpilot der bruger sensorer til at tilpasse hastigheden til et forankørende køretøj inden for systemets grænser. Funktion ved stilstand og genstart varierer.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Automatisk nødbremse

Et førerassistentsystem der kan advare og bremse, hvis det registrerer risiko for en kollision. Hvilke objekter og hastigheder der dækkes, varierer.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Blindvinkelassistent

Et system der overvåger områder ved siden af og bag bilen og kan advare om andre trafikanter. Det erstatter ikke spejl- og skulderkontrol.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Vognbaneassistent

Et kamerasystem der kan advare ved eller korrigere en utilsigtet bevægelse over vognbanelinjer. Ydelsen afhænger af vejmarkeringer og forhold.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

ISOFIX

Standardiserede beslag til fastgørelse af kompatible autostole direkte i bilen. Antal pladser, top-tether og støttebensforhold varierer.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Euro NCAP

Et europæisk testprogram der vurderer nye bilers kollisionsbeskyttelse og sikkerhedsassistenter efter kriterierne på testtidspunktet.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Airbag

En oppustelig sikkerhedspude der sammen med sele og bilens struktur kan reducere skader ved bestemte kollisioner. Placering og antal varierer.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Dæktryksovervågning

Et system der advarer om lavt dæktryk via direkte sensorer eller indirekte måling fra hjulenes rotation. Sensorbatterier og nulstilling kan kræve service.

Læs forklaringen

Historik og sikkerhed

Mønsterdybde

Dybden i dækkets hovedmønster, målt i millimeter. Den påvirker især evnen til at lede vand og bevare greb, efterhånden som dækket slides.

Læs forklaringen

24 begreber

Karrosseri og praktik

Karrosseri og praktik

Sommerdæk

Dæk udviklet til milde og varme forhold med en gummiblanding og et mønster til tør og våd vej. De er ikke optimeret til sne og kulde.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Vinterdæk

Dæk udviklet til lave temperaturer, sne og vinterføre. Mærkning, egenskaber og lovkrav varierer mellem lande.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Helårsdæk

Dæk der søger et kompromis mellem sommer- og vinteregenskaber. Ydelsen kan være tilstrækkelig til visse behov, men matcher ikke altid specialdæk i ekstreme forhold.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

SUV

Sport Utility Vehicle er en bred karrosseribetegnelse for biler med højere bygning og ofte SUV-inspireret udformning. Betegnelsen garanterer ikke firehjulstræk eller terrænegenskaber.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Crossover

En bil der kombinerer træk fra forskellige karrosserityper, ofte personbilens platform med højere SUV-lignende design. Grænsen til SUV er ikke entydig.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Stationcar

En personbil med forlænget taglinje og stor bagklap, typisk med fokus på bagagerum og fleksibilitet. Pladsen varierer meget mellem modeller.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Hatchback

En personbil med bagklap der åbner sammen med bagruden. Betegnelsen bruges om både kompakte og større biler med fleksibelt bagagerum.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Sedan

En personbil med separat bagagerum og typisk fire døre. Den adskilte konstruktion kan give en mindre fleksibel åbning end hatchback og stationcar.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Coupé

En betegnelse for biler med sportslig taglinje, traditionelt med to døre, men i dag også brugt bredere i markedsføring. Bagsæde og hovedhøjde kan være begrænset.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Cabriolet

En bil med tag der kan åbnes eller afmonteres. Tagtype, bagagerum, støjniveau og vedligehold varierer mellem stof- og metalkonstruktioner.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

MPV

Multi-Purpose Vehicle er en personbiltype med fokus på kabineplads, fleksible sæder og familiebrug. Antal reelle voksenpladser varierer.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Varebil

Et køretøj indrettet og registreret til godstransport efter de relevante regler. Afgift, anvendelse, sæder og forsikring afhænger af registreringsformen.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Akselafstand

Afstanden mellem for- og bagakslens centrum. Den påvirker blandt andet kabineudnyttelse, stabilitet og venderadius, men afgør ikke pladsen alene.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Bagagerumsvolumen

Et oplyst rumfang for bagagerummet, normalt i liter efter en bestemt målemetode. Tal kan være opgjort til hattehylde, tag eller med sæder lagt ned.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Nyttelast

Den vægt bilen må bære ud over sin angivne egen eller køreklar vægt op til tilladt totalvægt. Passagerer, bagage og tilbehør tæller med.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Totalvægt

Den højeste tilladte vægt for bilen med fører, passagerer, bagage og last. Det officielle tal fremgår af køretøjets registreringsdata.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Køreklar vægt

En standardiseret vægt for bilen klar til kørsel efter de regler og forudsætninger, der gælder for oplysningen. Udstyr kan ændre den konkrete vægt.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Trækvægt

Den højeste tilladte vægt for en påhængsvogn under de angivne bremseforhold. Tallet er variantspecifikt og er ikke det samme som kørekortets grænse.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Kugletryk

Den lodrette belastning som trailerens kobling lægger på bilens anhængertræk. Den tæller normalt med i bilens last og skal ligge inden for grænserne.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Anhængertræk

En godkendt koblingsanordning til trailer eller andet udstyr. Fast, aftagelig og elektrisk udfoldelig type har forskellige praktiske egenskaber.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Taglast

Den vægt producenten tillader på bilens tag under kørsel, inklusive tagbøjler og udstyr. Grænsen kan være lavere end udstyrets egen kapacitet.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Frihøjde

Afstanden mellem underlaget og et defineret lavt punkt under bilen. Målemetode og belastning kan variere mellem producenternes tal.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Venderadius

Et mål for hvor meget plads bilen behøver for at vende. Producenter kan oplyse radius eller diameter og bruge forskellige målepunkter.

Læs forklaringen

Karrosseri og praktik

Serviceinterval

Producentens plan for hvornår bilen skal serviceres efter tid, kilometer eller bilens egen beregning. Intervallet kan variere med motor og anvendelse.

Læs forklaringen